Lær FEBDOK funktion for funktion

Forside

En interaktiv guide, der hjælper brugeren med at forstå, hvordan FEBDOK anvendes i praksis – fra opstart og netvalg til UPS, generator, parallelle kabler og hændelsesenergi.

Hvad denne app er lavet til

Denne udgave er bygget som et arbejds- og læringsværktøj for brugere af FEBDOK. I stedet for kun at fortælle, hvad FEBDOK er, viser appen hvordan de enkelte funktioner bruges, hvornår de er relevante, hvilke input der er vigtige, og hvad man skal være opmærksom på i praksis.

Én side pr. funktion
Bygget på tekniske vejledninger
Struktureret som læringsforløb
Indholdet er organiseret efter to kilder:
1) de tekniske vejledninger og baggrundsdokumenter for FEBDOK, og 2) den struktur, der går igen i dine instruktionsvideoer, hvor brugeren typisk møder opstart, kabeldimensionering, spændingsfald, tavler, UPS, generator, brugerdefinerede komponenter og databaser.
🚀

Start rigtigt

Begynd med netdata, transformator og tavletype. Det er her resten af modellen står og falder.

📏

Dimensionér kabler

Forstå sammenhængen mellem belastning, installationsmåde, beskyttelse og spændingsfald.

⚡

Kontrollér kortslutning

Brug vejledende tabeller rigtigt og forstå forskellen mellem gennemsnitsværdier og faktiske netdata.

🔀

Håndtér parallelle kabler

Se hvordan FEBDOK arbejder med minimumsfejlstrømme, værn i hver leder og fraktur af PE-leder.

🔋

Arbejd med UPS

Forstå normaltilstand, fejltilstand, bypass, statisk switch og overbelastningsforhold.

🏭

Arbejd med generator

Lær hvordan dynamiske fejlstrømme og spændingsregulator ændrer beregningen.

Opstart: net og trafo

Brug denne side til at forstå de første input i FEBDOK, når installationen skal bygges op fra forsyningen og frem.

Hvad funktionen bruges til

Her fastlægges netværdier og transformatorforudsætninger. FEBDOK behandler netværdier efter DS/IEC 60909-0, og kvaliteten af resten af beregningen afhænger af, om startdata er realistiske.

Formål: at etablere et troværdigt beregningsgrundlag for resten af installationen.
Typiske input: netdata foran 10/0,4 kV-transformer, trafoydelse, spændingsniveau og vejledende kortslutningsdata.
Vigtigt at vide: vejledende værdier kan bruges, men kritiske anlæg bør baseres på faktiske data fra forsyningsselskab eller konkrete analyser.

Arbejdsgang

  1. Vurder installationstype og hvilket distributionsnet anlægget ligger i.
  2. Indhent netdata, hvis det er muligt.
  3. Brug ellers vejledende værdier med tydelig dokumentation.
  4. Opret eller vælg transformeren med realistiske standarddata.
God praksis: dokumentér altid, om værdierne er målte, oplyste eller vejledende.

Opstart: TN-C-S

Når PEN føres frem til første tavle, er det vigtigt at starte modellen korrekt, så FEBDOK beregner videre ud fra den rigtige systemopbygning.

Hvad du skal fokusere på

Første tavle

Opsætningen skal afspejle, at PEN først opdeles senere i installationen.

Største og mindste kortslutning

Vejledende tabeller kan hjælpe, men de er ikke en erstatning for faktiske netdata.

Indtastning i FEBDOK

Brug tabellerne som hjælp til omsætning af oplyste værdier til de felter, FEBDOK forventer.

Brugeransvar

Det er altid brugeren, der skal sikre, at valgte værdier passer til den konkrete installation.

Opstart: TN-S

Denne side hjælper brugeren med at starte korrekt op, når PE og N er adskilt frem til tavlen.

Det vigtigste

FEBDOK skal kende systemtypen tidligt. I TN-S skal tavlen modelleres som en installation med separat PE og N, så jordfejl, udkobling og beskyttelse vurderes på det rigtige grundlag.

Husk

  • tabellerne er vejledende
  • kritiske anlæg kræver bedre datakvalitet
  • korrekt systemvalg påvirker hele resten af modellen

Opstart: TT

TT kræver, at brugeren tænker jordings- og beskyttelsesprincipper tydeligt ind fra start.

Hvornår denne side er vigtig

TT er relevant, når installationen ikke skal antages at opføre sig som TN. I appen bruges siden som et hjælpepunkt, hvor brugeren bliver mindet om, at systemvalg, fejlstrømme og beskyttelsesfilosofi hænger tæt sammen.

Denne side er bevidst mere kortfattet, fordi dens funktion først og fremmest er at gøre brugeren opmærksom på, at TT skal modelleres og vurderes på sine egne forudsætninger.

Grupper og hovedkredse

Her lærer brugeren, hvordan installationen bygges logisk op i FEBDOK, så tavler, hovedkredse og grupper hænger sammen.

Hvorfor det er vigtigt

En god struktur gør det lettere at finde fejl, dokumentere valg og arbejde videre i anlægget senere.

Typisk arbejdsgang

Start med forsyning og hovedkredse, byg derefter tavler og grupper i den rækkefølge, installationen reelt er opbygget.

God vane

Navngiv kredse og tavler klart, så dokumentationen bliver brugbar for andre end den, der oprettede modellen.

Relevans fra videoerne

Dette emne går igen i “Grupper i hoved og undertavler” og “Tavlen og hovedkredse 1”, og bør derfor være en fast del af læringsforløbet.

Dimensionering af kabler

Her lærer brugeren, hvordan FEBDOK bruges til at vælge kabel ud fra belastning, beskyttelse, installationstype og dokumentationskrav.

🎯

Formålet

FEBDOK hjælper med at vælge et kabel, der både passer til belastningen og kan dokumenteres teknisk.

📥

Det du indtaster

Belastningsstrøm, installationsmåde, kabeltype, længde og beskyttelsesudstyr er typiske nøgleinput.

🧠

Det FEBDOK vurderer

Programmet ser på strømføringsevne, spændingsfald, kortslutning og samspillet med værnet.

📄

Det du får ud

Et valg, der er lettere at forklare, lettere at kontrollere og lettere at føre videre i dokumentationen.

Forklaring

Indholdet er opdelt i mindre sektioner, så brugeren hurtigt kan orientere sig uden store tomme områder.

Sådan bruges det

Brugeren kan læse forklaringen direkte og koble den til beregninger og valg i FEBDOK uden at skulle scrolle unødigt.

Det er let at overse

God arbejdsvane

Spændingsfald

Denne side hjælper brugeren med at forstå, hvordan FEBDOK bruges til opsætning og vurdering af spændingsfald i installationen.

📉

Hvorfor det betyder noget

Spændingsfald påvirker funktion, drift og kvalitet i installationen. Det er derfor en del af den samlede kabelvurdering.

📐

Hvad der påvirker resultatet

Afstand, belastning, kabeltype og systemopbygning har direkte betydning for spændingsfaldet.

🔗

Hvad FEBDOK gør godt

Programmet gør spændingsfald til en integreret del af kabelvalg og kredsvurdering i stedet for en separat efterkontrol.

✅

Hvad brugeren bør kontrollere

Det valgte kabel skal fungere både elektrisk og praktisk, også når afstanden bliver stor.

Fire enkle kontrolspørgsmål

  • Er belastningen realistisk?
  • Er længden rigtig?
  • Er kabeldata valgt korrekt?
  • Er resultatet vurderet samlet?

God arbejdsgang

Start med rigtige forudsætninger, kontrollér resultatet sammen med strømføringsevne og værn, og dokumentér hvorfor løsningen er valgt.

Kortslutningstabeller

Denne side samler startværdier for net og trafo samt beregningstabeller for TN-S og TN-C-S.

⚡

Startværdier for net og trafo

Brug vejledende kortslutningseffekter foran 10/0,4 kV-transformeren, når eksakte netdata ikke er tilgængelige.

🧮

TN-S og TN-C-S tabeller

Indtast værdier for det valgte punkt og få de øvrige strømtyper beregnet for netop sikringslisten, tavle -A1 eller tavle -A2.

FEBDOK startværdier – net og trafo

Dette modul er et opslagsmodul og ikke et beregningsmodul. Her vises anslåede kortslutningseffekter foran en 10/0,4 kV-transformer, baseret på netimpedans og en typisk gennemsnitlig transformerstørrelse for det valgte netmiljø.

Anslåede kortslutningseffekter foran transformer

Standardværdierne for transformerne vises kun som eksempler på typiske gennemsnitsstørrelser knyttet til det valgte netmiljø.

Beregningstabeller af kortslutninger til FEBDOK – TN-S

Vælg først hvor de indtastede værdier hører hjemme. Modulet beregner kun de øvrige kortslutningsstrømme for det valgte punkt.

Udregnede TN-S-værdier

Beregningstabeller af kortslutninger til FEBDOK – TN-C-S

Vælg først hvor de indtastede værdier hører hjemme. Modulet beregner kun de øvrige kortslutningsstrømme for det valgte punkt.

Udregnede TN-C-S-værdier

Parallelle kabler

Denne funktion er vigtig, når flere parallelle ledere bruges til samme kreds, og når beskyttelsen skal vurderes for hver enkelt leder og ikke kun for kabelgruppen som helhed.

🔀

Hvorfor funktionen er vigtig

Fejlstrømme i parallelle kabler fordeler sig ikke altid jævnt. Derfor skal hver leder vurderes mere præcist.

🛡️

Værn i hver leder

FEBDOK kan beregne beskyttelsen for hver enkelt leder og ikke kun for hele kabelgruppen samlet.

📉

Minimumsfejlstrømmen er ofte kritisk

Den laveste fejlstrøm kan være vigtigere end den største, fordi den afgør om værnet kobler hurtigt nok ud.

⚠️

PE-fraktur kan ændre billedet

Hvis returvejen svækkes, kan fejlstrømmen blive langt lavere og beskyttelsen mere kritisk.

Forklaring

Grundideen:
Når “værn i hver leder” vælges, tester FEBDOK om hver enkelt leder er fuldt beskyttet mod de fejlstrømme, der realistisk kan opstå i netop den leder.
Uden fraktur:
Her antages PE-lederen intakt og jordfejlen følger den normale fejlstrømsvej. Resultatet bliver normalt en højere jordfejlsstrøm og ofte hurtig udkobling.
Med fraktur:
Her simulerer FEBDOK en brudt eller defekt PE-leder. Fejlstrømmen må finde en alternativ vej, hvilket ofte giver en væsentligt lavere minimum jordfejlsstrøm.
Hvad resultatet bruges til:
Resultatet viser om værnet beskytter den fejlramte leder, eller om indstillinger, værnvalg eller kabelopbygning bør ændres.

Praktisk brug

  • start med at afgøre om hver leder skal have sit eget værn
  • brug minimumsfejlstrømmen som det vigtigste kontrolpunkt
  • test PE-fraktur når scenariet er relevant
  • brug resultatet aktivt til at justere værn, indstillinger eller kabelopbygning

Kanalskinner

Denne side er tænkt som læringsside for brugere, der arbejder med impedansværdier og sammenhængen mellem leverandørdata og FEBDOK.

📚

Hvad siden hjælper med

Den hjælper brugeren med at forstå, hvordan data fra kataloger og datablad bliver omsat til noget, der kan bruges i FEBDOK.

📐

Det centrale emne

Impedansværdier er afgørende, fordi de påvirker kortslutning, spændingsfald og den samlede vurdering af installationen.

🔎

Det brugeren skal kunne

Brugeren skal kunne finde de rigtige værdier, forstå hvad de betyder, og vide hvor de skal bruges i FEBDOK.

🧩

Hvorfor en særskilt side giver mening

Kanalskinner følger ofte producentdata og projektforudsætninger, som adskiller sig fra almindelige kabeldata.

Typisk arbejdsgang

  1. Find producentdata for impedans og opbygning.
  2. Afklar om værdierne passer til længde og referenceforudsætning.
  3. Indtast data korrekt i FEBDOK.
  4. Dokumentér hvilke data der er brugt og hvor de kommer fra.

Godt at være opmærksom på

  • kanalskinner skal ikke behandles som almindelige kabler
  • små misforståelser i impedansdata kan give store fejl senere
  • katalogdata skal altid kobles til den konkrete installation

Hændelsesenergi

Denne side hjælper brugeren med at forstå FEBDOKs beregning af hændelsesenergi, PPE-niveauer og metoder til reduktion af risiko.

🔥

Hvad der beregnes

FEBDOK kan beregne hændelsesenergi, lysbuegrænse, lysbuetid og PPE-relaterede forhold.

📏

Hvad beregningen bygger på

Konfiguration, arbejdsafstand, elektrodeafstand og beskyttelsesindstillinger er centrale input.

⏱️

Hvorfor tid er afgørende

En lavere lysbuestrøm kan give længere udkoblingstid og dermed højere hændelsesenergi.

🛠️

Hvordan risiko kan reduceres

Hurtigere afbrydelse, særskilte indstillinger, ERMS eller lysbuevagt kan reducere energien markant.

Tre måder FEBDOK kan bestemme lysbuetid

  1. Via beskyttelsens normale strøm-/tid-kurve.
  2. Via separat indstilling til lysbuebeskyttelse.
  3. Via en samlet valgt frakoblingstid når andre tekniske løsninger anvendes.

Det vigtigste at forstå

  • både maksimal og minimal 3-polet kortslutningsstrøm kan være relevant
  • en lavere strøm kan i nogle tilfælde give mere energi
  • det er samspillet mellem fejlstrøm og udkoblingstid der er afgørende

UPS

Denne side viser, hvordan brugeren arbejder med UPS i FEBDOK og hvad der gør modulet særligt i forhold til almindelig netforsyning.

Sådan tænker FEBDOK om UPS

FEBDOK finder det værst tænkelige scenarie på tværs af UPS-konfigurationer. Programmet skelner mellem normaltilstand og fejltilstand og viser fejlstrømme afhængigt af, om bidraget kommer fra UPS, bypass eller opstrøms net.

FEBDOK afgør først, om UPS opfatter situationen som normal drift eller fejl. Hvis beregnet fejlstrøm er lavere end maksimal overbelastning, behandles den som normaltilstand. Hvis den er højere, behandles den som fejltilstand.
Den statiske switch eller bypass er central, fordi den både beskytter UPS’en og kan øge kortslutningseffekten ved fejl nedstrøms. FEBDOK kan dokumentere, om switchen udsættes for mere energi, end den kan tåle.
Ved dimensionering af kabler omkring UPS skelner FEBDOK mellem UPS-indgang, UPS-udgang og indgang til statisk switch. Belastningsstrømmen afhænger af både konfiguration og placering af beskyttelsen.

Typiske anvendelser

  • medicinske områder
  • følsomt udstyr med krav om uforstyrret drift
  • anlæg hvor driftsstop ikke kan accepteres
  • projekter med bypass, manuel bypass eller parallelle UPS’er

Generator

Denne side lærer brugeren, hvordan FEBDOK håndterer generatorer som dynamiske strømkilder i stedet for stive net.

Det særlige ved generator-modulet

FEBDOK beregner fejlstrømmen i fire stadier: subtransient, transient, stationær og bidrag fra spændingsregulator. Den viste fejlstrøm afhænger både af beskyttelsens udkoblingstid og af hvor mange strømkilder, der bidrager.

Installationstyper: ren generatorforsyning, net + generator eller trafo + generator.
Datakrav: mærkeværdier, reaktanser, tidskonstanter og evt. spændingsregulator.
Vigtigt: data skal følge producentens datablad, og % skal omregnes til p.u. hvis nødvendigt.

Hvad brugeren skal lære

  1. forstå at fejlstrøm ikke er statisk
  2. indtaste generatorens data korrekt
  3. forstå hvilken fejlstrøm beskyttelsen faktisk ser
  4. vurdere spændingsregulatorens betydning for udkobling

Brugerdefineret transformer

Denne side hjælper brugeren med at oprette standard- eller projektspecifikke transformere i FEBDOK.

Hvis nøjagtige transformerværdier ikke er tilgængelige, kan standardværdier bruges som grundlag for en brugerdefineret transformerdatabase. Siden forklarer derfor, hvornår man kan arbejde med skønnede standarddata, og hvornår man bør indhente mere præcise oplysninger.

Brugerdefinerede kabler

Brug denne side, når brugeren vil oprette egne kabeldata i FEBDOK, fx på baggrund af yderdiameter og GMD.

Hvad siden hjælper med

Dokumentet med kabeldiameter og GMD giver referenceværdier for standardkabler og forklarer, hvordan geometrien bruges til beregning af den induktive komponent X. Det gør siden velegnet som opslags- og læringsside for egne kabeldata.

Valgt kabeldata

Emner i denne side

  • 1-, 3-, 4- og 5-leder kabler
  • kobber og aluminium
  • yderdiameter som input
  • GMD som praktisk hjælpeværdi
GMD bruges i FEBDOK til beregning af den induktive komponent X ud fra kabelgeometri. Da X er svagt følsom over for små ændringer i afstande, kan praktiske middelværdier anvendes i mange lærings- og standardtilfælde.

Upload af brugerdatabase

Denne side er tænkt som supportside for brugere, der arbejder med egne kabel-, trafo-, generator- eller UPS-data i FEBDOK.

Videoerne viser, at upload af brugerdatabase er et selvstændigt læringsemne. Derfor har appen en separat side, hvor brugeren kan forstå, hvorfor egne databaser er nyttige, hvornår de skal bruges, og hvorfor versionsstyring og dokumentation er vigtige.